Om projektet
Mit navn er Kåre Lohse.
Uddannelse og karriere
Jeg ville egentligt gerne ha været ingeniør, men et 6-tal i religion (13-skalaen dengang) trak mit snit langt nok ned til ikke at kunne komme ind (1988) hvor jeg ville (DTU). Det blev så mit 4. og sidste ønske via den koordinerede tilmelding: Matematik/Økonomi på Handelshøjskolen i København. Der klarede jeg mig i 2 år men kunne ikke se mig selv i den rolle, resten af livet. Efter de to år, stoppede jeg studiet og startede uddannelse som pilot i stedet for. Jeg har siden 1995 arbejdet som pilot, og i starten ved siden af som vognmand i 3x34 Transport indtil jeg tjente nok som pilot til at kunne leve af det alene.
Overvejelser om forbrug
I 2010 var jeg begyndt at tænke en del over energi og andre ressourcer vi bruger. Til at starte med var min fokus udadvendt: Alle de ting i verden der synes forkerte, som jeg synes burde ændres.
Men så begyndte jeg at tænke over mit og min families eget forbrug af fødevarer, vand, varme, el, transport osv. Det gik op for mig at den eneste måde at kunne påvirke verden på, var at være forandringen selv.
Jeg gik i gang med at undersøge hvordan vi kunne nedsætte vores forbrug.
Forandringen
Vi skiftede pengeinstitut til en grøn og ansvarlig andelskasse. Jeg begyndte at læse om el-biler, solenergi og andre måder at spare energi på. Skift af alle vinduer til super lavenergi ville koste over 100 000 kr, så det blev til at skifte glasset alene. En tømrer gjorde det for mig på en enkelt dag - og det kostede kun 1/5 af at skifte vinduer.
Isolering af sokler og installation af regnvand
Gulvene i huset var ret kolde om vinteren, især ved ydervæggene. Isolering indvendig var ikke praktisk muligt, så vi fandt en løsning med at isolere dem udvendigt. Soklerne er nu isolerede ned i jorden på godt en meter, og på bagsiden af huset, langs jorden og derefter nedad. Der skulle alligevel graves ud til en regnvandstank på 7 500 liter, så jeg lavede det hele i en ombæring. Da jeg regnede med at skulle ha solvarme, lagde vi også rør i siden af soklerne, så vi kunne varme dem op med solvarme.
Solfangere med varme og strøm i et
Med isolerede sokler, var der nu lunt i gulvene om vinteren. Senere fik vi så solfangere, som både giver strøm og varme. 12 PV-T paneler i alt, fra Solarus Sunpower. Jeg var tidligt ude, så det er en slags prototype jeg har: Dem de sælger i dag er meget mere effektive.
Varmelagring udglatter solvarmen
Jeg installerede også varme-rør i jorden, i forbindelse med udgravning til en udbygning på forsiden af rækkehuset. Fra udgravningen fik vi skudt nogle rør skråt ned i jorden under huset. Overskudsvarme fra solfangerne lagres fra forår, sommer og efterår, i jorden under huset og stiger langsomt op i huset nedefra, i løbet af vinteren. I forbindelse med udbygningen lagde jeg også 3 palletanke ned, med isolering omkring. Pex rør i tankene er støbt ind i beton, og fungerer som ekstra varmelager.
Varmtvands-buffer - rent varmt vand
En varmtvands buffer på 1 000 liter sørger for varmt vand, og varme til de eksisterende radiatorer. En varmeveksler på faldstammen genanvender varmen fra brusebad til det indkommende kolde vand, og sparer dermed ca 40% på den energi der bruges på at opvarme vandet. Når solvarmen ikke er nok, er der fjernvarme fra ejerforeningens egen varmecentral.
Reduktion på 60%
Alt i alt er forbruget af fjernvarme til opvarmning og varmt vand, samt forbruget af vand fra vandværket, faldet med 60% i forhold til snittet i foreningen. Det hus der bruger mest fjernvarme bruger 4 gange så meget varme! Der er endda endnu nogle tiltag som mangler, som vil få energiforbruget endnu længere ned.
95 rækkehuse: Reference for sammenligning
95 næsten identiske rækkehuse er på samme varmecentral. Derfor kan jeg meget præcist sige hvor meget fjernvarme huset bruger, i forhold til de andre rækkehuse. I mit hus bor en familie på 2 børn med deres forældre, hvoraf den ene forælder arbejder hjemme. Der er derfor rigeligt behov for både vand og energi. Da det er et enderækkehus, burde det også bruge lidt mere varme end rækkehusene der ligger midt i blokkene. Alligevel bruger det under halvdelen.
Formålet med øvelsen
Jeg har mange følere rundt omkring i systemet, og kan påvise hvordan energien bruges, lagres osv. Jeg er hverken energiteknolog, ingeniør, professor eller af anden teknisk uddannelse. Hvis jeg kan spare så meget energi, så kan andre også.
Overgangen til et bæredygtigt samfund
Det er IKKE en teknisk hindring vi står overfor, men udelukkende politisk og økonomisk.
Kom med til foredrag, og hør nærmere om projektet. Eller vend tilbage her en anden gang, så vil der være videoer fra et eller flere foredrag.